Beskrivelse

Når de let rødlige æbleknopper udfolder sig i maj og juni, har foråret nået sit højdepunkt. En overstrømmende blomsterpragt, særligt hos de naturligt voksende, op til 15 meter høje træer med meget store kroner. Så snart de hvide eller let lyserøde blade fra de bestøvede blomster falder ned, dækker de jorden som nyfalden sne. Hvis bare fem procent af blomsterne bliver til frugter, rækker det til en hel høst. Æbletræet øser generøst af sin rigdom, og det er en af biernes vigtigste nektarkilder.

Botanisk set er æblet ikke nogen frugt, men en falsk frugt. Det er ikke dannet ud fra frugtknuden, men fra blomsterbunden, der har fortykket sig rundt om frugtknuden og omslutter denne. I de tørre strukturer på den side af æblet, der ligger modsat stilken, kan man genkende resterne af blomsten, der som ved alle rosenplanter er femtallig. Laver man et tværsnit af æblet, kan man se kernehuset, der også er femdelt. Det er dannet af fem frugtblade, der bærer frøanlæggene. Det er disse, pergamentagtige frugtblade, der danner den egentlige frugt, og den korrekte betegnelse er kernefrugt.

Anvendelse

Polyfenoler og flavonoider, som æbleskrællen er rig på, virker betændelseshæmmende, binder  frie radikaler og beskytter mod celleskader. Ifølge langtidsstudier hjælper et dagligt indtag af æbler med at forebygge tarmkræft. Det siges også, at æblet beskytter mod beskadigelse af nerveceller, og at det sænker kolesteroltallet og regulerer blodsukkeret. Oligosakkarider, der er udvundet af æblet, har i laboratorieforsøg vist en større kræftcelledræbende virkning end kemoterapeutika.

Spændende fakta

Det videnskabelige navn "Malus" er afledt af det græske "malon" = æble, men man ved ikke, hvor dette begreb oprindeligt stammer fra. Med "domestica" af det latinske ord "domesticus" = hus, hjemmehørende betegnes frugttæer, som man dyrker i nærheden af huset.

Æblet hører til blandt de ældste kultiverede planter. I faraoernes grave var der æbler blandt gravgodset. I Kasakhstan skal man have dyrket æbler siden 10.000 f.Kr., og navnet på den største kasakhstanske by, Almaty, betyder oversat æblebyen. Gamle skrifter har eksempler på, at babylonerne i det 8. århundrede f.Kr. plantede æbletræer i kong Marduk-apla-iddinas (8. til 7. århundrede f.Kr.) lægeplantehave til helbredende formål. Romerne bragte kulturæblet fra Asien over Grækenland og til Nordeuropa. 

I alle eurasiske kulturer er æblet et symbol på kærlighed, seksualitet, frugtbarhed og det nærende moderbryst, og frugten blev derfor knyttet til de dermed forbundne guder. Hos babylonerne var det planetguden Ishtar, der personificerede Venus. Grækerne havde Afrodite og germanerne Idun, ungdommens og udødelighedens gudinde. Idun og også hesperiderne, græske nymfer, vogtede over de gyldne æbler i deres haver, som gav evig ungdom og udødelighed. Æbletræer eller æbler på billeder af Maria, Josef og Jesus henviser til Marias store frugtbarhed.

Fortæringen af æblet bragte dog også indsigt og forandring. Adam og Eva forvises fra Edens Have, efter de har spist af kundskabens træ. På gamle fremstillinger og malerier af dommedag holder personer, der er frelst fra deres synder, et æble i hånden som symbol på det genopnåede paradis. Når Maria rækker Jesus et æble på gamle billeder, påtager Jesus sig derved verdens synder. Maria giver ham med æblet magten til dette.

Snehvide falder i en dødlignende søvn, efter hun har smagt på det forgiftede æble. I dette eventyr og også i eventyret Mor Hulda, hvor æbletræet råber "Ryst mig, ryst mig, alle mine æbler er modne", står æblet for konfrontationen med den kvindelige seksualitet. Her er det igen - kærlighedsæblet.

Men tilbage til romerne. De begyndte som de første i Mellemeuropa med en målrettet dyrkning af æbler og udbredte kunsten at pode. De vidste, at der voksede træer fra det kultiverede æbletræs frø, hvis æbler ikke havde de samme egenskaber som modertræet. Æblet er ikke frøbestandigt, som det hedder i fagsprog. Romerne udbredte de gode sorter ved at sætte podekviste på et kraftigt rodnet. En metode og viden, som de gav videre til deres nordlige pronvinser fra ca. 100 f.Kr. Her plantede de op til 1.000 æblesorter.

Æbletræets nutidige kultiveringsform er formentlig opstået af en naturlig krydsning mellem det asiatiske vildæble (Malus sieversii) og kaukasusæblet (Malus orientalis). Æblerne fra de første krydsninger var små og meget sure. I løbet af tusinder af år er der ved hjælp af krydsning og udvælgelse opstået 20.000 til 25.000 varianter. Æblerne kan inddeles i forskellige sorter, hvis tyske navne afspejler frugtens mange former og faconer:  klapperapfel (rasleæble), gulderlinge, rosenæble, pund-æble, reinette, streiflinge (stribede æbler), spitzapfel (spidsæbler) og plattapfel (fladæbler). Heraf finder vi kun ca. 30 i handlen i dag. De øvrige anses for at være urentable. I 1960'erne fik man æbleavlerne til at fælde deres træer. I Tyskland fik æbleavlerne 50 pfennig i EU-præmie for hvert træ (det svarede dengang til købsprisen på 2,5 æg eller 100 g. oksekød). Fem millioner træer blev ofre for aktionen. Målet var dengang at få æblesorten Golden Delicious til at slå igennem. Til alt held var det ikke alle æbleavlere, der valgte at følge opfordringen, og derfor har tyske pomologer, dvs.æbleforskere, frem til i dag kunnet finde op til 2.000 æblesorter, hvilket er et vigtigt bidrag til biodiversiteten. For at opretholde dette kræves en konstant pleje og videre formering, for æbletræer bliver kun op til 100 år gamle.

Æblet anvendes for første gang i Dr. Hauschkas Night Serum. Dr. Hauschka har udvalgt æblesorter til dette, som præsenterer æblets fulde skønhed og mangfoldighed: Sart, rosenrød, sprød, saftig og vital skal cremen være - lige som huden efter en afslappende nat. Desuden ønskes en balance mellem sødme og surhed samt en beskyttende men også fin skal. Valget faldt derfor på rosenæblet, som cremen er rig på. Vi får æblet fra kontrolleret økologisk dyrkning i Tyskland. De nyhøstede blomster og frugter bearbejdes i særligt udviklede fremstillingsprocesser - æbleblomsten som rytmiseret udtræk og frugten som hydrolat.

♦♦♦♦