Dr. Hauschka

Rødkløver

Synonymer:
Videnskabeligt navn: Trifolium pratense L.
Familie: Fabaceae

Oprindelse

Eurasien

Indholdsstoffer

Rødkløver indeholder mange vigtige plantestoffe, såsom flavonoider (dybdevirkende antiinflammatorisk antioxidant), isoflavoner(phytoøstrogen der stimulerer hudens kollagenproduktion), essentielle olier og tanniner (virker beroligende og dæmper inflammationer). 

Beskrivelse

Rødkløverens røde kuglehoved kommer til syne på næsten alle marker og enge fra maj til september. Humlebierne elsker rødkløveren for dens nektar, og der er et summende liv omkring planten hele sommeren.

Rødkløvers værdi som foder har givet den tilnavnet ”foderafgrødernes konge”.

Anvendelse

På grund af indholdet af tanniner lindrer rødkløver alle slags inflammationer i slimhinderne.

Tilmed er rødkløver meget rig på isoflavoner – et stof som også er kendt som planteøstrogen på grund af deres lighed med østrogen. Disse stoffer hjælper huden med at bekæmpe for tidlig ældning af huden. Bruges rødkløver indvortes, hjælper det isoflavonrige rødkløverekstrakt med at lindre ubehag i overgangsalderen.

Spændende fakta


Den proteinrige rødkløver er en af de vigtigste foderplanter i det industrielle landbrug. Rødkløver er så livskraftig og frodig at den nemt kan tåle at blive slået flere gange om året.

For kelterne var kløveren et symbol på lykke og en talisman mod onde ånder. Den kunne afværge trolddomme og give synskhed. Blomstrende kløver afslørede den keltiske gudindes fodspor, og alene dette mente man var en velsignelse.

Til vores Regenerating Serum og Regenerating Day Cream bruger vi rødkløvere fra økologiske landbrug. 

♦♦♦♦