Dr. Hauschka

Kokospalme

Synonymer: Himlens træ
Videnskabeligt navn: Cocos nucifera L.
Familie: Arecaceae (palmetræ)

Oprindelse

Sydøstasien, formodentlig Malaysia.

Indholdsstoffer

Kokoskød: 35 % fedt, sporstoffer som kalium, fosfor, kobber, jern, zink og selen. Kokosolie: overvejende mættede fedtsyrer, heraf ca. 50 % laurinsyre.

Beskrivelse

Det er svært at forestille sig de tropiske strandes kystlinjer uden de op til 30 meter høje kokospalmer. Samlet i toppen af palmerne vokser 30 til 40 imposante palmegrene, der kan blive op til fem meter lange og veje 10 til 15 kg. Hvert enkelt palmeblads smalle segmenter er bevægeligt forbundet med bladpladens rod. Den tørstige kokospalme kan således lægge segmenterne over hinanden for at beskytte sig mod for høj fordampning over bladene. Palmegrenene vokser spiralformet og for det meste med uret ud fra stammens øverste top. I det første år står de lige opad, i det andet år vandret og i det tredje år hænger de nedad for til sidst at falde af og efterlade bladar på stammen.
Bevægeligheden i palmegrenen har uvurderlige fordele i de kraftige tropiske storme. Stammen har også en bøjelig konstruktion. Den fortykkede rod og de udvendige flader er væsentligt mere stabile end spidsen og stammens indre. Kokospalmen sidder godt fast i jorden med rødder, der vokser ned i siden og helt ned til grundvandet, og med sin bøjelige stamme modstår palmen sågar tsunamier.

Kokospalmen begynder at blomstre fra det femte til syvende leveår. 

Blomsterstandene vokser hele året fra bladhjørnerne - gule grene med op til 40 hunblomster ved roden og mere end 10.000 hanblomster ud mod spidsen. Hanblomsterne åbner sig ca. to uger før hunblomsterne for at undgå en selvbestøvning. Blomsterstøvet spredes af vinden og forskellige insekter. Efter bestøvningen bliver hunblomsterne til kokosnødder, hvis forskellige udviklingsstadier finder sted side om side med blomstringen - et typisk kendetegn for troperne: Blomstrings- og modningstider afgrænset til årstider skal man lede forgæves efter ved mange tropetræer - alt ser ud til at ske på samme tid. 

Kokosnøden er i øvrigt botanisk set slet ikke en nød men en stenfrugt, hvilken mandlen også tilhører. Frøet og næringsvævet - det spiselige hvide kokoskød med brunt skind - er omsluttet af et træagtigt kernehus, den brune kokosskal, som ofte forarbejdes til diverse genstande. Denne kerne sælges i butikkerne, efter man har fjernet det trævlede, ikke spiselige frugtkød og den hårde frugtskal. Det tager ca. 1 år før en kokosnød er fuldmoden. I løbet af denne tid sker der en utrolig forvandling i dens indre: Kokosvandet, som der i starten er rigelig af, ser ud til at forsvinde. I stedet dannes det stive, tykke kokoskød ud af et geleagtigt blødt, tyndt lag. 

Selv om en kokosnød vejer godt til på vægten, kan den flyde på vandet og på denne måde sprede sig. Det trævlede, luftfyldte frugtkød og det vandtætte hulrum i frøkernen gør, at den kan flyde. Hvis frugten først er faldet i vandet, kommer den til nye strandbrede, hvor den spirer, når den er strandet. Kimplanten vokser i den forbindelse ud af et af de tre kimhuller, der sidder på kernen. Hvis man vil ind til kokosvandet, skal man bore i kernen lige ved dette aktive kimhul.

Anvendelse

Unge palmeskud, palmehjerter (palmens inderste kerne), det hvide kokoskød og vandet i kokosnødden er populære fødevarer. I lande der producerer kokospalmer, er gadeboder med umodne, grønne kokosnødder, der sælges som drikkevarer, et hverdagsbillede. Mens de seks til syv måneder gamle frugter stadig er grønne, kan de knækkes med en machete, så man kan komme ind til det søde, næsten klare kokosvand. Dette er i øvrigt sterilt, stort set fedtfri og har den samme isotoniske værdi som blod. Traditionelt blev kokosvand derfor anvendt som infusionsvæske i nødstilfælde.

En vigtig ingrediens i det asiatiske køkken, kokosmælken, skal man ikke forveksle med kokosvand. Kokosmælk er nemlig den pressede saft af blandingen af friskrevet kokoskød og vand. Cream of Coconut er til gengæld en blanding af kokosmælk og kokosolie. Endnu en væske kan udvindes af kokospalmerne: palmenektar, der er rig på vitamin B og som hovedsagligt udskilles i blomsterstandene. Nektaren kan gæres til palmevin, fortykkes til palmehonning eller palmesukker, eller brændes sammen med rismæsk til arrak. Palmevin kan igen gæres til palmeeddike. Kokosmel eller kokosolie udvindes af det tørre kokoskød, det såkaldte 

kopra. Kokosolien stivner allerede ved stuetemperatur og betegnes derfor ofte som kokosfedt eller kokossmør. Den kan anvendes som stege- og fritureolie ved meget høje temperaturer. Kokosfedt anvendes dog ikke kun i køkkenet, men også i sæber, lægemidler og makeup. Det stabiliserer komponenterne i en opskrift og gør huden smidig. Kokosolie trænger kun langsomt ind i hudlagene og giver herved huden en fløjlsblød fornemmelse. Kokosolie er derfor velegnet som massageolie. Man tillægger desuden kokosolien UV-absorberende egenskaber, der dog ikke er så store og alene ikke er nok som solbeskyttelse. Ikke desto mindre er mange solcremer baseret på kokosolie.

Kokosolie har en terapeutisk virkning ved bekæmpelse af lus: Den findes som bestanddel i flere slags luseshampoo. Mange mygge- og tægemidler indeholder også kokosolie som aktivt stof. I Afrika og Sydøstasien anvender man kokosolie til behandling af dårligt helende eller inficerede hudsår.

De ikke spiselige dele af kokosnødden kan også anvendes på mange måder: Det trævlede frugtkød fra modne frugter anvendes for eksempel som fyld i madrasser, trævlerne fra umodne frugter til fremstilling af reb, stammerne til bygning af huse,

palmegrenene til tagdækning og kurvefletning, og kernehuset som brændsel, til knapper, brugsgenstande, musikinstrumenter eller til udvikling af brændstof.

Spændende fakta

Det videnskabelige navn "cocos" er afledt af det spanske ord coco = kranie, hoved og beskriver fint kokosnødden. "Nucifera" er sammensat af det lantinske nux = nød og ferre = at bære, og betyder altså bærende på en nød.

Man skal ikke forveksle kokosolie med palmeolie. Palmeolie udvindes af oliepalmen (Elaeis guineensis), og der ryddes enorme regnskovsområder i hele verden til dyrkning af denne. Kokospalmer dyrkes derimod oftest i mindre målestok og giver planteavlerne et godt levegrundlag på grund af plantens mange udnyttelsesmuligheder. Nedfaldne blade og gamle skaller fra 35 palmer er for eksempel nok til at forsyne en fempersoners familie i Indien med brændsel til et år. I blandingskulturer giver de store træer skygge til de andre planter.

Det er ikke altid, at de modne kokosnødder falder ned på jorden med det samme. Derfor klatrer plukkere op i palmerne i plantagerne. I Thailand og Malaysia har man dresseret makakaber til at hente de modne frugter fra træerne.

Dr. Heinrich Schlinck (1840–1909), ejeren af et raffinaderi for tekniske planteolier, udviklede i slutningen af det 19. århundrede

en metode til udvinding af kokosfedt og indførte produktet på markedet i 1887 under navnet "Mannheimer Cocosnussbutter".  Den tyske forening for landmænd (Bund der Landwirte) så kokosfedtet som en alvorlig konkurrent til deres smør. I hvert fald protesterede de mod dette navn, så Schlinck solgte fra år 1892 sit produkt videre under det beskyttede varemærke palmin, der er afledt af "palme". Det nye fedt fik rivende afsætning. I slutningen af det 19. århundrede var der næsten kun animalsk fedt på markedet, hvilket der på grund af den markante befolkningstilvækst var mangel på og derfor var blevet dyrt. Den billigere palmin udfyldte varemanglen. Kokosfedt har faktisk ernæringsfysiologiske fordele i forhold til smør. Det er godt nok baseret på mættede fedtsyrer, men hovedsageligt på mellemkædede som laurinsyre, som vores fordøjelsessystem fint kan udnytte. Laurinsyre findes blandt andet i modermælk.

På Filippinerne knytter der sig flere legender til kokospalmen, for eksempel følgende skabelsesmyte: I urtiden, da jorden stadig var øde og tom, herskede tre guder over universet uden at kende hinanden. Guden Bathala levede på jorden og slangeguden Ulilang i skyerne. Den bevingede gud Galang derimod rejste gerne fra sted til sted. Da Bathala og Ulilang mødte hinanden for første gang, opstod der efter tre dage sådan en magtkamp mellem dem, at de mente,  de kun kunne stoppe striden ved hjælp af en duel. Bathala dræbte slangeguden under duellen, brændte ham og begravede asken.

Bathala fik derimod et så tæt venskab med den rejsende gud Galang, at de boede sammen i mange år.  Da Galang blev meget syg og vidste, at han skulle dø, bad han sin ven om at begrave ham der, hvor han havde begravet slangegudens aske. Bathala blev forbavset, da der op af denne dobbeltgrav voksede et kæmpe træ med lange blade og kuglerunde frugter: en kokospalme. Han så en forening af de to guder i dette træ: Stammen havde slangeguden Ulilangs form, de fjeragtige palmegrene mindede ham om hans ven Galangs vinger, og i kokosnødderne mente han at kunne genkende Galangs ansigt. Bathala så det som et tegn og begyndte endelig at skabe verden. Han skabte planter og dyr og til sidst mennesker, som på alle måder kunne blive forsørget af kokospalmen, himlens træ. Af stammen og palmegrenene byggede Bathala det første hus, mens kokosnødderne ernærede menneskerne.

En anden filippinsk historie lyder således: Sultanens datter Putri var så vidunderlig skøn, at hun havde uendeligt mange tilbedere. Hendes far pressede på for at få hende gift. Men som det er i eventyr, forelskede Putri sig i Wata-Mama, paladsets gartner, da han erklærede hende sin kærlighed. Praktisk nok viste han sig at være en kongesøn, hvis forældre var blevet dræbt. Det unge elskende pars lykke var næsten gjort, da en jaloux medbejler dræbte og halshuggede den unge kongesøn. På det sted, hvor man begravede Wata-Mamas hoved, voksede en kokospalme, der nåede op til den bedrøvede Putri og kiggede ind ad hendes vindue med kokosnødderne.

Det er for øvrigt ikke helt ufarligt at gå rundt under kokospalmerne. Hvert år dør 150 mennesker rundt om på jorden af kokosnødder, der falder ned. En af årsagerne til de nedfaldne frugter er palmetyven (Birgus latro). Denne eremitkrebs, som også kaldes kokoskrebs, klatrer op i kokospalmerne på jagt efter mad og knækker skallerne med sine kraftige klosakse for at komme ind til kokoskødet. I denne forbindelse falder der ofte hele frugter ned. Med en kropslængde på op til 40 cm og en benspændvidde på op til én meter er palmetyven det største krebsdyr i verden, der lever på land. 

I Dr. Hauschkas Soothing Mask, Melissa Day Creme, Regenerating Neck and Décolleté Cream, ConcealerLight Reflecting Concealer samt i Foundation supplerer kokosolien den plejende base. I den forbindelse forarbejder vi en lokal økologisk kokosolie fra et dyrkningsprojekt i Sri Lanka, der både er Naturland og Fair-for-Life certificeret. Olien presses af fuldmodne frugter og er hverken raffineret, bleget eller desodoriseret. Den beholder således sin behagelige duft og smag. Naturlige sekundære plantestoffer, vitaminer og mineralstoffer bevares i den naturlige kokosolie, fordi det hvide kokoskød og det brune skind bliver presset.

Men man er ikke kun opmærksom på økologisk kvalitet og økologisk bæredygtige kokosplantager med blandingskulturer. Der er i dyrkningsprojektet også særligt fokus på menneskernes sociale og økonomiske velbefindende. Dette bekræfter Fair-for-Life certificeringen, som det ansete Institut für Marktökologie (IMO) har skabt. Ud over retfærdige og sikre arbejdsbetingelser er projektlederne også opmærksomme på planteavlernes og medarbejderne i oliemøllernes sundhed. Børnearbejde er udelukket. Fair betaling og medbestemmelsesret for de beskæftigede og farmerne er en selvfølge.

♦♦♦♦