Dr. Hauschka

Den udskiller de overskydende stofskifteprodukter og ser fantastisk og styrket ud næste morgen, særligt hvis du hjælper din hud med den rigtige pleje til natten.

Dr. Hauschkas hudpleje understøtter denne natlige genopbygningsproces med en vandbaseret, vitaliserende pleje til natten, som respekterer hudens rytme. Den er baseret på udtræk af lægeplanter, der giver huden vigtige impulser. Elisabeth Sigmund opdagede allerede i 1930’erne, at en olieholdig natpleje forstyrrer hudens vigtige udskillelsesprocesser om natten. I 1960’erne, da Elisabeth Sigmund udviklede Dr. Hauschka sammen med os, blev denne viden en vigtig grundsten i vores plejekoncept.

Men hvad betyder det egentlig, at Dr. Hauschkas produkter giver huden impulser? Vores produkter plejer ikke kun på ydersiden. De aktiverer og understøtter også hudens egne genopbyggende processer, og er derved et forbillede for huden. Måske på samme måde som et barn. Det lærer af os, når vi viser, hvordan noget skal gøres. Så må barnet selv øve det og udvikle sig, og undervejs glæder det sig over opmuntring. Et forbillede for din hud? Det kan ægte naturkosmetik som Dr. Hauschka være, fordi din hud og naturen er i perfekt harmoni med hinanden.

Interview med Elena Dowedeit

Gruppeleder i Afdelingen for Produktmanagement Ansigtspleje hos WALA Heilmittel GmbH, om vandig, impulsrig pleje til natten med udtræk af lægeplanter

Mange kunder tror, at Dr. Hauschka ikke har nogen pleje til natten. Hvad siger du som ekspert til det?

Vi har et omfattende sortiment af pleje til natten, som følger et helt særligt koncept. Vi arbejder med vandige, impulsrige formler, der understøtter hudens naturlige genopbyggende processer. Dette koncept har vi bygget på, siden vi lancerede Dr. Hauschka i 1967. 

Hvad er det for genopbyggende processer i huden, du taler om?

Om natten, når vi mennesker hviler os, begynder hudens aktive fase. Huden sætter for eksempel mange stofskifteprocesser i gang, hvorved den renser og fornyer sig selv i løbet af natten. Den udskiller overskydende stoffer og danner nye. Vores plejeprodukter til natten understøtter huden i denne fase. 

Du siger, at I med disse plejeprodukter til natten arbejder med vandige formler. Hvorfor fører I ingen olieholdige natcremer?

Olieholdige præparater beskytter huden og hører til om dagen. Om natten har huden derimod ikke behov for beskyttelse, og derfor er oliefrie, vandige produkter bedre. De fungerer som forbillede på en livlig, åben og dynamisk stofskifteproces for huden. Det gøres bedst med livets vigtigste element: vand. Derudover hæmmer vores produkter ikke udskillelsen af stoffer indefra og ud gennem huden. 

Hvordan understøtter den oliefri pleje til natten helt præcist huden?

Hjertet i de fint afstemte kompositioner er rytmiserede udtræk af lægeplanter og udvalgte mineraler. Under udviklingen har vi brugt vores medicinske og farmaceutiske viden, og formlerne er vores løsning til at dække hudens behov for pleje om natten. Som impulsgiver stimulerer indholdsstofferne hudens egne regenererende kræfter og regulerer hudens finstofskifte. På den måde hjælpes huden til at normalisere sine egne funktioner. 

Du har nævnt et helt sortiment af pleje til natten. Hvad består det af?

Vi skelner mellem basispleje til natten, som bruges hver aften og pleje som bruges i en kurfase på 28 dage. Basisplejen til natten består af de tre skridt: ansigtsrens, opstrammende pleje og vitalisering. I centrum af plejen, som bruges i kurfasen, står Dr. Hauschka Renewing Night Conditioner. Denne ampulkur revitaliserer huden. 

Hvorfor bruges kuren i 28 dage?

Et menneskes hudceller fornyer sig fuldstændigt i løbet af 28 dage. Renewing Night Conditioner understøtter hudens 28-dags rytme ved hjælp af lægeplanter som rose, lægestokrose og gul rundbælg suppleret med sølv og madonnalilje. Det hele er rytmisk og levende forarbejdet. Renewing Night Conditioner er et forbillede. Huden lærer, hvordan den finder tilbage til en normal hudtilstand. Alt efter hudens behov har vi desuden forskellige intensivkure, for eksempel til moden hud, ung og uren hud eller meget følsom hud. 

Hvordan kom I på ideen med vandholdig pleje til natten?

Dette koncept kan vi takke Elisabeth Sigmund for. Kosmetologen og forskeren fra Wien havde i 1950’erne udviklet sin egen serie med naturkosmetik og medvirkede også til udviklingen af Dr. Hauschkas hudpleje i 1960’erne. I Wien læste hun bl.a. medicin i to semestre, og hun beskæftigede sig intensivt med hudens fysiologi. Ud af dette voksede hendes tanke om, at en oliefri natpleje måtte være bedre for huden, og hendes egne prøver bekræftede det. Der findes faktisk et meget fint citat af Elisabeth Sigmund fra tiden, hvor hun var med til at udvikle Dr. Hauschkas hudplejeprodukter i 1960’erne. Hun boede på det tidspunkt i Sverige og arbejdede med udviklingen derfra. Da Dr. Hauschka Renewing Night Conditioner, som dengang hed Rhythmic Night Conditioner, blev udviklet, skrev hun: ”Nu har jeg prøvet en fuld hudbehandling på mig selv med så stor succes, at min mand for kort tid siden sagde: ’Hvorfor ser du egentlig altid så ung ud nu?’ Yderligere kommentarer er vist overflødige.”

Dr. Hauschka basispleje til natten i tre trin:

Rytme bærer livet og lader huden stråle

Huden har brug for rytmiske skift mellem naturlige polariteter for at forblive kraftfuld og sund. For bedre at forstå de rytmiske processer i huden kan man sammenligne en døgnrytme med årstiderne. Æbleblomster og æbler i Dr. Hauschka Night Serum understøtter disse processer med deres forårs- og efterårskræfter.

Når du falder i søvn
forår

Huden forbereder sig på en aktiv nat og åbner sig
Blomster dannes og åbnes

Nat
sommer

Huden fornyer sig selv og udskiller og danner nye stoffer
Blomsterne udvikler sig til frugter

Når du vågner
efterår

Huden er frisk og revitaliseret
Frugterne er fuldt udviklet og modne

Dag
vinter

Huden tærer på den vitalitet, der blev opbygget om natten og beskytter sig selv
Frugterne er et nærende forrådskammer