Dr. Hauschka

Udover at være naturkosmetik, støtter produkterne også hudens egne, genopbyggende processer. For intet andet passede til produkterne fra WALA Arzneimittel, som er baseret på naturens egen helbredende kraft.

Da Dr. Hauschka Kosmetik kom på markedet i 1967, fandtes der endnu ingen certificeringer for naturkosmetik. En uafhængig standard, som beskriver dette koncept, er vigtig, og organisationen NATRUE beskæftiger sig netop med dette. Denne internationale organisation blev oprettet i 2008 og har som mål at beskytte og fremme naturkosmetik i hele verden. Som en af grundlæggerne af NATRUE har vi også arbejdet med at definere høje standarder for naturkosmetik. NATRUE-standarden vurderer produkterne efter ingredienser og fremstillingsmetoder. Den skelner mellem naturkosmetik, naturkosmetik med en andel af økologiske ingredienser på mindst 70 % og økologisk kosmetik, som er naturkosmetik med minimum 95 % økologiske ingredienser. Denne differentiering i procentsatserne er vigtig, fordi det fortsat ikke er muligt at fremstille naturkosmetik, som kun er baseret på råstoffer i økologisk kvalitet. Dette er grunden til, at vi igangsætter dyrkning af økologiske råstoffer, som for eksempel æterisk rosenolie, mangosmør, ricinusolie og sheasmør.

Naturligvis er hvert eneste af Dr. Hauschkas mere end 160 produkter NATRUE-certificeret. NATRUE-certificeringen af vores produkter giver både dig og os sikkerhed. Vi har udviklet og fremstillet naturlig hudpleje siden 1967 på baggrund af en overbevisning og et ansvar for naturen og dit velvære. For hvad kan være mere bæredygtigt og virkningsfuldt end naturlige ingredienser fra kontrolleret økologisk jordbrug eller Demeter-jordbrug og fair handel?

Interview med Dr. Constanze Stiefel

fra den videnskabelige afdeling hos WALA Heilmittel GmbH om naturkosmetik og økologisk kosmetik og udviklingen af de nye makeup-produkter

Constanze Stiefel, du og dine kolleger sørger for, at Dr. Hauschkas produkter opfylder de højeste økologiske og sociale kvalitetskrav og sørger for, at alle produkter er hudvenlige. Hvordan gør I det?

Under udviklingen af et nyt produkt bliver vores gruppe inddraget tidligt i forløbet for at kontrollere produktets sammensætning. Vi evaluerer hvert råstof for at sikre, at det lever op til vores høje krav til kvalitet og hudvenlighed.  

Er det ikke udviklerne, som bestemmer, hvilke ingredienser opskriften skal indeholde?

Jo, naturligvis. Opskriften sammensættes af udviklingsafdelingen. Vores opgave består i at kontrollere, om ingredienserne er hudvenlige og i overensstemmelse med lovgivningen. Vi har mange informationer om hvert råstof, som vi evaluerer og vurderer. Det drejer sig for eksempel om renheden af hvert råstof eller om den mikrobiologiske kvalitet. Vi kontrollerer også, om ingredienserne lever op til vores egne høje kvalitetskrav og til naturkosmetikorganisationen NATRUEs kriterier. 

Hvad er NATRUE helt præcist?

NATRUE er et internationalt kvalitetsmærke for naturkosmetik og økologisk kosmetik.  Det hjælper kunderne ude i butikkerne med at genkende ægte naturkosmetik, fordi begrebet ”naturkosmetik” alene hverken er retsligt beskyttet eller klart defineret. NATRUE-mærket kan kun sættes på de produkter, der overholder organisationens strenge retningslinjer. Dr. Hauschkas produkter overholder disse retningslinjer og er dermed certificeret.

Hvad skal I gøre for at få Dr. Hauschkas produkter NATRUE-certificeret?

For at få lov til at bruge dette mærke, kommer der en uafhængig kontrollør ud til os. Han inspicerer alle lokaler og får indblik i alle områder og alle dokumenter fra leverandører, og også i vores formler. Han kan derved se nøjagtigt, hvor meget vi bruger af hvert råstof i de forskellige produkter. Disse revisioner finder sted en gang om året.

Hvad er forskellen på kosmetik og certificeret naturkosmetik?  Hvad ser kontrolløren efter?

Naturkosmetik undgår bevidst bestemte ingredienser, som bruges i konventionel kontekst. Det kan for eksempel være mineralske olier, parabener, silikone og PEG (polyethylenglykol) men også syntetiske parfume-, farve- og konserveringsstoffer. I stedet bruges der i naturkosmetik naturlige råstoffer, der for det meste er plantebaserede og så vidt muligt fra kontrolleret økologiske jordbrug. Efter vores opfattelse må naturkosmetik ikke indeholde ingredienser, der er udvundet af genmodificerede organismer. NATRUE er af samme overbevisning, og kontrolløren lægger særlig vægt på at kontrollere dette.

Udviklerne har sendt jer en ny formel - hvad sker der derefter?

Det kan jeg forklare ved at bruge den nye makeup-serie som eksempel. Mange måneder inden produktet lanceres, får vi formlen fra vores udviklere. Vi kontrollerer, at hver enkelt af de mange ingredienser må bruges i kosmetiske produkter. Derudover kontrollerer vi råstoffernes kvalitet og renhed.

Det vil sige, at I tester ingredienserne for f.eks. rester af pesticider eller tungmetaller i laboratoriet?

Ja, denne del udfører vores kolleger i analyselaboratoriet rutinemæssigt for hvert råstof, der skal forarbejdes. I begyndelsen af produktkontrollen arbejder vi parallelt med dem og vores datterselskab naturamus på kvalitets- og sikkerhedsspørgsmål. naturamus er ansvarlig for indkøb af råstofferne.  De kontrollerer, om de ønskede råstoffer såsom vokse, planteolier, mineralske pigmenter eller lægeplanter er tilgængelige i tilstrækkelige mængder og i højest mulige økologiske kvalitet. Ved indkøb spiller de sociale kriterier en vigtig rolle. 

Sociale kriterier ved indkøb af råstoffer?  Har du et eksempel?

Ja. Vores nye makeup-produkter indeholder eksempelvis glimmer. Dette mineralske råstof, et sølvagtigt lagsilikat, bruger vi sammen med mineralske farvestoffer for at give farve. Glimmer udvindes fra stenbrud. Børnehjælpsorganisationen Terre des Hommes anslår, at omkring 20.000 børn i Indien arbejder med mineraludvinding. Fordi vi kender til dette problem, har vi valgt en leverandør, som håndterer dette problem på en ansvarlig måde.

Hvad kan jeres leverandør af glimmer gøre ved problemet i Indien?

Vores tyske leverandør, som vi har samarbejdet med i flere år, gør meget for at forhindre børnearbejde i oprindelseslandet Indien. For eksempel har de bidraget til at bygge lokale skoler og forbedre den medicinske behandling. Virksomheden kontrolleres regelmæssigt af uafhængige institutioner og arbejder i øvrigt sammen med NGO'er, dvs. ikke-statslige organisationer, om at forbedre levevilkårene for mennesker i mineregionen. Vi kunne sikkert have købt glimmer billigere på verdensmarkedet, men det er vigtigt for os, at de forhold, som råstoffet udvindes under, er i orden. Det betaler vi gerne en højere pris for.

Det virker som om, I kun har testet de enkelte ingredienser i de nye makeup-produkter. Tester I ikke det endelige produkt?

Jo, selvfølgelig. Vi kontrollerer for eksempel hudvenligheden og virkningen af det færdige produkt.   Disse tests udføres af uafhængige institutioner, og hvert eneste produkt testes, dvs. hver eneste farvevariant af læbestifter, øjenskygger eller øjenblyanter, som nu hedder Eye Definer. Derudover kommer vi med forslag til de nødvendige brugsanvisninger til det færdige produkt.

I tester vel ikke på dyr?

Nej, naturligvis ikke. Ingen af Dr. Hauschkas produkter testes på dyr, hverken hos os eller på vegne af os. Vi arbejder kun med frivillige forsøgspersoner. Vi har så meget viden om vores råstoffer og kan ud fra vores erfaring sige, at vores produkter er meget hudvenlige. Derfor kan vi teste vores produkter på frivillige forsøgspersoner med god samvittighed.

Hvad har I testet ved makeup-produkterne?

Det handler først og fremmest om hudvenlighed og ved de mange makeup-produkter til øjnene, såsom mascara, eyeliner eller øjenskygger, også om, at de skal være skånsomme for øjnene og egnet til kontaktlinsebrugere. I brugertestene har vi spurgt forsøgspersonerne, hvad de synes om eksempelvis dækkeevnen, påføringsegenskaberne og holdbarheden af de enkelte produkter som foundation eller pudder.  

 Har I også testet, om produkterne kan holde, hvad de lover?

Ja, det er meget vigtigt for os og også noget vi er pålagt ved lov. Vi skriver for eksempel, at Dr. Hauschkas Foundation bevarer fugtighedsindholdet i huden. Alle forsøgspersoner i testen har bekræftet dette udsagn. Derudover sagde de, at huden føltes velplejet ved brug af produktet.  Målemetoder, som f.eks. corneometertesten, som bestemmer hudens fugtighed, supplerede og bekræftede disse udsagn. Hvis testen derimod siger, at hudens fugtighed er god, men forsøgspersonen siger, at huden føles tør, må vi ændre noget ved formlen.  Kunderne og deres behov er absolut det vigtigste. 

NATRUE-kriterierne for naturkosmetik og økologisk kosmetik

NATRUE certificerer kun et produkt, hvis mindst 75 % af et mærkes produkter lever op til NATRUE-standarden. Dermed forhindrer NATRUE, at et mærke, som kun har et enkelt certificeret produkt, kan markedsføre alle sine produkter som naturkosmetik. 

Ingredienser

 

Kun naturlige, naturnære eller naturidentiske ingredienser vurderes som gode og bliver godkendt, dvs. kun stoffer, der forekommer i naturen.

Kunstige stoffer, der er fremstillet af mennesker, er ikke tilladt. 

Stoffer, der er fremstillet af genmodificerede organismer, er ikke tilladt.

Beregning af den procentvise andel af ingredienser, der vurderes som gode.  Vand indgår ikke i beregningen af naturlige ingredienser for at undgå en kunstig stigning i andelen af naturlige ingredienser ved hjælp af vand alene. 

13 produktkategorier

 

Vurdering af den procentvise andel er opdelt i produktkategorier.

Et eksempel er Dr. Hauschkas Body Washes: høj andel af naturnære tensider og vand, og dermed lille andel af naturlige ingredienser. For at undgå en uretfærdig beregning af procentandelen, har NATRUE defineret specielle kriterier for produkter i denne og 12 andre kategorier. 

3

certificeringsniveauer

Naturkosmetik

 

Der gælder strenge regler for ingredienser og forarbejdningen af disse. 

De naturlige ingredienser stammer ikke nødvendigvis fra kontrolleret økologisk jordbrug.

> 70 %

Naturkosmetik med en andel af økologiske ingredienser

 

Produktet er naturkosmetik og > 70 % af de naturlige eller de naturnære ingredienser stammer fra kontrolleret økologisk jordbrug og/eller kontrollerede vilde voksesteder.

> 95 %

Økologisk kosmetik

 

Produktet er naturkosmetik og > 95 % af de naturlige eller de naturnære ingredienser stammer fra kontrolleret økologisk jordbrug og/eller kontrollerede vilde voksesteder.