Christine Ellinger er drivkraften bag det økologiske mangosmør, og hun er ansvarlig for indkøb af råvarer hos WALA Heilmittel GmbH, som producerer kosmetikserien Dr. Hauschka. WALA ønsker at fremme økologisk landbrug på globalt plan, eftersom økologisk dyrkning betyder mindre kunstgødning og færre pesticider. "Det er til lige stor gavn for både mennesker og miljø," forklarer Christine Ellinger. WALAs indkøbschef havde svært ved at forstå, hvorfor de værdifulde kerner fra de mange økologisk dyrkede mangofrugter ikke blev brugt til noget. "I første omgang bliver mangoerne udbudt som frisk frugt. De fleste bliver dog enten tørret eller presset til saft, inden de ender hos slutkunderne," fortæller Christine Ellinger. Tilbage fra forarbejdningen ligger sten og skræller. Og det var præcis de sten, der fangede Christine Ellingers interesse, fordi de indeholder kernen med den eftertragtede råvare.

Økologisk mangosmør – en forarbejdningsproces

Der vokser mangotræer mange steder verden over. Christine Ellinger rejste rundt på forskellige kontinenter og førte mange samtaler, inden hun i 2008 fandt den rigtige forretningspartner i inderen Nanalal Satra. Nanalal Satra står i spidsen for virksomheden Castor Products Company, der allerede i en del år har produceret koldpresset økologisk riciniusolie for WALA. "Nanalal Satra forstod straks, hvad vi havde behov for," fortæller Christine Ellinger. Alligevel tog det et pænt stykke tid, inden alle spørgsmål omkring produktionen af økologisk mangosmør var afklaret. Christine Ellingers projekt åbnede nye døre, idet WALA tidligere havde købt mangosmørret som færdig råvare på grund af manglen på alternativer. Der var mange spørgsmål, som skulle afklares: Hvordan løsner man mangokernen fra mangostenen? Hvordan får man dernæst mangosmørret løsnet fra kernen? Hvordan kan vi sikre os, at mangosmørret holder sig stabilt uden konserveringsmidler? "I starten vidste vi ikke, hvor mange frugter vi skulle bruge for at dække vores behov for mangosmør," fortæller Christine Ellinger. For at få klarlagt behovet blev de første forarbejdningsforsøg gennemført i 2009. Stenene skal tørre et par dage i solen, inden man kan nå ind til mangosmørret. Herefter kan stenene skæres op i hånden og kernen tages ud. Lige som stenene skal kernen også tørre, og det kan være lidt af en udfordring, da regntiden begynder lige efter tidspunktet for mangohøsten. Derfor er det nødvendigt at lade noget af kernen tørre færdigt i ovne. For at holde behovet for ikke-genanvendelig energi nede på et minimum satser Nanalal Satra og WALA på solenergi. "Til det formål har vi sat en undersøgelse i gang, som skal afdække, hvordan man bedst kan udnytte solen til at tørre kernerne", fortæller Christine Ellinger. Så snart alle kernerne er tørret, bliver de fragtet med skib til Tyskland, hvor det eftertragtede, økologiske mangosmør bliver udvundet. WALAs målsætning er at kunne hente mangosmørret direkte fra Indien, så en større del af værdiskabelsen bliver i landet. Men allerede på nuværende tidspunkt er der skabt en bæredygtig værdikæde, fordi mangosten og -kerner ikke bliver smidt væk eller brændt, men i stedet forædlet til en eftertragtet råvare. Især én ting er Nanalal Satra glad for: Under udvindingen af de økologiske mangokerner kan han beskæftige yderligere 40 sæsonarbejdere.

Mangosmør – en blød og smidig råvare

Mangosmørrets konsistens minder om kakaosmør. Smørret plejer huden og tilfører forskellige typer af fedtsyrer, samtidigt med at det hjælper med at opretholde hudens smidighed og fugtbalance. Mangosmørret kan reducere rynker og giver desuden ekstra pleje til hård hud. Det er tilmed påvist, at mangosmør har en let UV-beskyttende virkning. Smørret kan også spises, og det bruges derfor også til fremstilling af chokolade.

Mangosmør hos Dr. Hauschka

De følgende produkter fra Dr. Hauschka indeholder økologisk mangosmør:

• Firming Mask: dybdevirkende maske til moden hud
• Daily Hydrating Eye Cream: let fugtpleje, der forebygger rynker
• Lip Gloss 01 rose gloss
• Lip Gloss 04 cherry gloss
• Dr. Hauschka Med Ice Plant Face Cream: Afhjælper tørhed, kløe og skælddannelse. Til daglig pleje af ansigtshuden i tilfælde af neurodermitis.
• Dr. Hauschka Med Intensive Ice Plant Cream: Til pleje af meget tørre hudpartier med kløe og skælddannelse. Bruges som plejende supplement til anden behandling af neurodermitis.
• Dr. Hauschka Med Ice Plant Body Care Lotion: Til pleje af meget tør hud med kløe og skælddannelse. Til daglig pleje af huden i tilfælde af neurodermitis.

I 2005 gik etiopieren Fekade Lakew med støtte fra WALA Heilmittel GmbH – firmaet bag Dr. Hauschka - i gang med at dyrke biodynamiske damascenerroser. Frem til i dag har han udvidet sit areal til 25 hektar. I 2012 blev den første essentielle rosenolie fra området destilleret. Det er første gang, der produceres økologisk rosenolie i Afrika syd for Sahara. WALA, der er producenten bag WALA Arzneimittel og mærket Dr. Hauschka, følger et højt kvalitetskrav om så vidt muligt kun at benytte råstoffer fra biodynamisk eller kontrolleret økologisk dyrkning, og det er derfor meget vigtigt at opbygge nye råstofpartnerskaber.

Rosenfarmen ligger i 2.900 meters højde ca. 125 kilometer nord for hovedstaden Addis Abeba i Debre Birhan. Området er ideelt for damascenerrosen. Rosenfarmen begyndte med beskæringsroser, men da den type roser ikke kan tåle de sene frostperioder, der kan forekomme i det etiopiske højland, besluttede Fekade Lakew sig i stedet for at dyrke damascenerroser. Han kontaktede WALA, som var begejstret for projektet , og aftalen kom hurtigt i stand. „Vi havde længe gået med tanker om at forsøge at dyrke økologiske roser i nærheden af ækvator“, fortæller Ralf Kunert, direktør for naturamus GmbH.

Jo tættere på ækvator rosen vokser, desto længere varer blomstringsperioden. Mens roserne i de kendte rosendyrkende lande som Bulgarien, Tyrkiet og Iran kun blomstrer i 4 uger og dermed også skal høstes i denne korte periode, varer blomstringen 8 uger i Debre Birhan. „Det er en meget stor fordel“, forklarer Ralf Kunert, „for dermed har plukkerne dobbelt så lang tid til at høste den samme mængde blomsterblade.“ Det betyder, at tids- og arbejdspresset bliver mindre. Der skal bruges færre plukkere, som til gengæld har arbejde i en længere periode.

Den længere høstperiode giver også en bedre mulighed for at kontrollere kvaliteten af roserne under selve plukningen. Derudover er der også et større udbytte fra det etiopiske højland. Hvert rosenblad vejer i gennemsnit 4 gram, hvilket gør dem næsten dobbelt så tunge som blomsterbladene fra andre rosendyrkende lande, hvor de har en vægt på 2,0-2,5 gram.

WALA påtager sig socialt ansvar

Som starthjælp til projektet havde WALA givet biodynamiske stiklinger til rosenplantagen. Efter ni år er de nu vokset op til kraftige rosenbuske. For at sikre rosene den rigtige pasning og dermed de optimale startbetingelser blev der stillet en konsulent med speciale i biodynamisk landbrug til rådighed for Fekade Lakew og hans medarbejdere. Konsulenten kommer flere gange om året for at instruere og rådgive arbejderne om den bedste måde at dyrke roser på. For at sikre de høje krav, som der stilles til ingredienserne i Dr. Hauschka, blev der i 2012 gennemført den første certificeringsaudit i henhold til  reglementerne for biodynamiske dyrkning og Fair Trade standarderne.

Formålet med WALAs Fair Trade projekter er at udbrede den økologiske dyrkningsmetoder overalt i verden. Samarbejdspartnerne modtager støtte både i form af finansielle midler og know-how og samtidig forpligter WALA sig til at købe råstofferne. Det giver projektpartnerne en sikkerhed, når de skal planlægge fremtidige aktiviteter, mens medarbejderne får tryghed for, at deres løn bliver udbetalt som aftalt. WALA stiller krav til samarbejdspartnerne om at der er rimelige løn- og arbejdsvilkår, og at omgangen med naturens ressourcer er miljøbevidst og forsvarlig.

En hektar roser = 1 kg essentiel rosenolie

Der skal bruges ca. en hektar roser for at udvinde et kg. af den plejende olie, som indgår i næsten alle Dr.Hauschkas produkter. WALA har forpligtet sig til at aftage al rosenolien fra farmen i de næste 10 år. „Derefter skal Fekade Lakew også til at tilbyde sin rosenolie til andre kunder“, siger Ralf Kunert. „Vi ønsker ikke, at en samarbejdspartner bliver afhængig af os. Det er vigtigt at gårdene får andre kunder og dermed kan stå på egne ben.“

Fekade Lakew har lejet yderligere 14 hektar jord i Angolela, der ligger 10 km væk. I Angolela vokser der allerede mange rosenbuske, og der vil komme flere til, efterhånden som omegnens bønder følger Fekade Lakews eksempel. I nabolandsbyen er der allerede mange interesserede, og hvis alt går vel, vil de også snart dyrke økologiske roser og fremstille essentiel rosenolie i det nyligt udvidede destillationsanlæg.

Rosendyrkningen i Etiopien er i vækst, og den økonomiske og sociale situation kan langsomt, men sikkert udvikle sig til det bedre for en del mennesker.

Klokken er syv om morgen. Det er vinter i Sydafrika, og stilheden bliver kun brudt af ibisfuglenes kalden. Solen er kun lige stået op, da syv medarbejdere fra den sydafrikanske virksomhed Parceval Ltd. Pharmaceuticals starter høsten af middagsblomster på virksomhedens jordbrug, Waterkloof-Farm. Med 14 grader er det køligt på denne augustmorgen, hvis man sammenligner med de 45 grader, som temperaturen kan nå op på, når det bliver rigtig varmt om sommeren.  Målet denne morgen er at høste 1,5 ton. Planterne har haft en god vækst, så det mål er allerede nået efter tre timers arbejde.

Parceval Ltd. Pharmaceuticals producerer ca. 10 ton middagsblomster (Mesembryanthemum crystallinum) om året på virksomhedens økologiske og biodynamiske Waterkloof-Farm. Medarbejderne på farmen har udvundet såsæd, fremstillet kompostmuld, kultiveret ungplanter og høstet de færdige blomster.  De kultiverer middagsblomsten i vintermånederne, fordi den vokser hurtigst og bliver mest saftig i den periode. Middagsblomstens væsen udfolder sig bedst, når man ser planten i sit naturlige miljø. Som en pionervækst i planteriget finder den gerne nye voksesteder på arealer, hvor jorden af den ene eller den anden grund ikke længere er i balance.

Ulrich Feiter er grundlægger og den drivende kraft bag Parceval Ltd. Pharmaceuticals. Samarbejdet mellem WALA og Feiter går helt tilbage til 1986. Dengang arbejdede den uddannede gartner knap to år som lærling i de forskellige afdelinger hos WALA. Her blev han blandt andet fortrolig med den rytmiserede fremstillingsmåde, som WALA eksempelvis bruger til fremstilling af holdbare, vandige udtræk af lægeplanter, de såkaldte tinkturer. Med sin nye viden og med en opgave fra WALA om at fremstille tinktur fra den varmeelskende plante bryophyllum rejste Feiter til Afrika.

For Ulrich Feiter består hans opgave i Sydafrika i mere end blot at levere produkter. "For mig har det aldrig handlet om profit", fortæller han, når man spørger til hans visioner. I stedet forklarer han, at det var vigtigt for ham at viderebringe idéer, at skabe forbindelser og at hjælpe Afrika. Det var grunden til, at han i 2005 grundlagde AAMPS, the Association for African Medicinal Plants Standards, som senest har udgivet beskrivelser af mere end 50 afrikanske lægeplanter med det mål at gøre dem brugbare. Af samme årsag er han netop nu også i gang med at forberede grundlæggelsen af en medarbejderfond, som både vil inddrage Parcevals medarbejdere i overskudsdelingen og i virksomhedens beslutningsprocesser. Dette er dog et stort skridt, for ansvarsfølelsen hos alle involverede kan kun hjælpes på vej med tålmodighed og mange samtaler. Samtidig er det også det eneste rigtige skridt set i et fremtidsperspektiv.

Ngo'en Satvik blev grundlagt helt tilbage i 1995 af indiske landmænd med interesse i økologisk jordbrug. Målet med organisationen var at fremme den økologisk landbrug, den såkaldte "regnbuedyrkning", i den tørre nordindiske region, Kutch. Netop i den region havde et jordskælv i 2001 kostet mindst 20.000 mennesker livet og samtidig berøvet mange af de overlevende deres eksistensgrundlag. Det gjorde det så meget desto vigtigere at omstille jordbruget til en metode, der ikke krævede mange investeringer, og som samtidig bevarede og styrkede jordens frugtbarhed. Der var behov for Satviks indsats.

Den første økologiske ricinusolie

Da Christine Ellinger, der er uddannet i økotropologi og landbrugsvidenskab, i 2005 henvendte sig til Satvik for at høre, om de kunne levere økologisk certificeret ricinius, kom hendes spørgsmål meget belejligt. Landmændene dyrkede ganske vist deres marker i overensstemmelse med de økologiske kriterier, men de var ikke officielt certificerede. Ved hjælp af økonomisk støtte fra Satviks rådgivningsvirksomhed og ved at trække på sin egen mangeårige erfaring kunne WALA bidrage til, at alle trinene i dyrkningen og forarbejdningen af ricinussen blev certificeret af IMO (Institut für Marktökologie).  IMO er en uafhængig kontrolorganisation, der analyserer produkter, landbrug, forarbejdning, import og handel ud fra et økologisk perspektiv i overensstemmelse med EU's regler på området. Sådan gik det til at et langvarigt samarbejde blev skudt i gang - et partnerskab, som kulminerede i verdenspremieren på fremstillingen af certificeret økologisk ricinusolie.

Min drøm er økologiske ricinusfrø 

I de forgange år har ca. 140 familier fået omlagt deres landbrug til certificeret økologisk. Familierne producerer ca. 277 ton ricinusfrø på et område, der dækker omkring 1.175 hektar, og er med deres dyrkning sikret en fast ekstra indkomst. Nanalal Satras olieproduktion på 50 ton om året har for længst oversteget den mængde, WALA kan aftage, og han arbejder derfor nu sammen med flere handelspartnere. "Det er præcis sådan, vi ønsker, det skal være", fortæller Christine Ellinger, og hun fortsætter med at forklare, at det i sidste ende handler om at stimulere nogle produktionsformer i de strukturelt forsømte regioner, der kan bidrage til at gøre regionerne stabile og uafhængige af hjælp udefra. På den måde har beboerne i regionerne mulighed for at blive økonomisk uafhængige og få bedre sociale kår. Det sidste er blandt andet muligt, fordi ngo'erne ved siden af den praktiske og økonomiske rådgivning også driver sundheds- og uddannelsesprogrammer. Også Christine Ellinger lægger vægt på de sociale aspekter. Under hendes seneste besøg kunne en stolt Nanalal Satra fremvise forbedringer til sine medarbejdere. Det er tydeligt, at Christine Ellinger er glad: Mødet mellem forskellige kulturer er frugtbart for alle parter.

Allerede i sommeren 2006 gav WALA udtryk for sin interesse for den afghansk dyrkede rosenolie, og virksomheden har siden da støttet projektet med ekspertise og knowhow. Samarbejdet støtter nye leverandører af den kostbare råvare. Det er en god ting, for behovet for olier fra økologiske roser fortsætter med at stige. Bøndernes positive indstilling over for at lade sig certificere i henhold til kriterierne har muliggjort samarbejdet mellem WALA og den tyske hjælpeorganisation Welthungerhilfe.

www.welthungerhilfe.de

Pistacieskaller til kompost

Mahdi Maazolahi - en lille mand med tykt sort hår og et rundt ansigt - er i konstant bevægelse. Han går med hurtige skridt ved siden af den store tysker og bærer en lysebrun hue med snor. Hans Supenkämper er tilfreds. Pistacieskallerne er komplet nedbrudt. Den jord, processen har skabt, er fint-sedimenteret, hverken for tør eller for fugtig, og duften er behagelig. Han dækker omhyggeligt kompostbunken til igen med en presenning for at forhindre en alt for kraftig fordampning i det ørkenlignende område. Det er lidt at et mirakel, at de frodigt blomstrende roser trives i et landskab, der som dette er præget af vandmangel. Der er næsten ingen træer og kun lidt sparsom græsbevoksning på den hårde jord i den øde bjergregion. Stilheden lægger sig omkring de blomsterplukkende kvinder, der tavse bøjer sig over arbejdet med at høste roser på marken ved siden af. Om hofterne bærer de poser, som de fylder med de indsamlede blomsterhoveder. Når en pose er fuld, hælder de indholdet i en større sæk, som mændene efterfølgende bærer hen til destilleringsapparatet. Kvindernes tøj og hovedtørklæder stråler i alverdens farver blandt rosenbuskenes pink og lyserøde blomster.

Markerne i Medhi Abad er forsøgsmarker tilhørende den iranske virksomhed Zahra Rosewater Company, som modtager støtte fra WALA til biodynamisk dyrkning af jorden. Den største mængde essentiel rosenolie udvinder Zahra i dalen Lalehzar, som ligger i 2000 meters højde i hjertet af Iran. Den 83-årige grundlægger af Zahra Rosewater, Homayoun Sanati, fortæller gerne om, hvordan han og hans kone blev overraskede over mynteplantens kraftige smag, da de var til en middag i Lalehzar. Det gjorde det nærliggende at begynde at dyrke roser på den jord, som Homayoun Sanati havde arvet fra sin far, Abdul-Hossein Sanati. I dag arbejder 1.500 landmænd sammen med Zhara Rosewater Company, som for 50 %'s vedkommende ejes af Sanati Stiftelsen, der blev grundlagt af Homayoun Sanatis bedstefar.

På sporet af Europas hemmelighed

Haj Ali Akbar Sanati (1858-1938) var en videbegærlig handelsmand fra den iranske ørkenby, Kerman. Han var optaget af spørgsmålet om, hvorfor Europa havde så stor succes. I 1901 drog han af sted til fods for at finde svaret. Vejen førte ham over Indien og det osmanniske rige og helt frem til Wien. 10 år tog rejsen, som bragte Sanati over Rusland og Centralasien, inden han igen ankom til Kerman. Svaret på hans spørgsmål om Europas succes havde Sanati fundet: svarene var uddannelse og industri. Herefter grundlagde han en tekstilindustri i hjembyen Kerman, der dengang havde en beskeden størrelse. Produktionen fungerede som en slags børnehjem, hvor børnene ikke kun fik husly, men også opdragelse og undervisning bl.a. om industrielt arbejde. Samtidig tog han navnet "Sanati", som på farsi betyder "industriel". På det tidspunkt brugte man ikke efternavne i Iran, men mange af de forældreløse børn valgte alligevel frivilligt at tage navnet "Sanati". I begyndelsen af 1960´erne grundlagde Homayoun Sanatis far også et museum for moderne kunst og et bibliotek på det område, hvor børnehjemmet lå. Begge dele eksisterer stadig den dag i dag.

Børn er vores fremtid

"Vi skal lære vores børn at tænke selvstændigt  i stedet for den stive udenadslære, de får på de offentlige skoler." Homayoun Sanatis øjne lyser, når han fortæller om sit seneste projekt. I 1974, efter faderens død, overtog han blandt andet ledelsen af børnehjemmet. Siden 2006, hvor Homayoun indsatte professor i kemi, Ali Mostafavi, som daglig leder af Zahra Rosewater, bruger han mere tid på Sanati-stiftelsens børnehjem. Ud over drengebørnehjemmet er der også et børnehjem for piger fra byen Bam, der blev voldsomt ødelagt under et kraftigt jordskælv. I Kerman er der yderligere en børnehave for handicappede børn og et hjem for mentalt handicappede piger, som ofte bliver offer for vold og mishandlinger i hjemmet. I alt giver stiftelsens organisationer husly og hjælp til 200 børn. Homayoun ser børnene som Irans fremtid. "Vi skal uddanne mødrene", tilføjer han meget bestemt. For, fortsætter Homayoun, det er mødrene der giver børnene etiske og sociale normer med i bagagen til deres videre færd ud i verden.

Rosenmåneder

Det summer af travlhed i Lalehzars destilleri i maj og juni. Bønderne har fart på, når de kommer for at aflevere de frisk høstede rosenblomster - nogle på knallerter og æsler, andre i lastvogne, traktorer og atter andre til fods. Ved indgangen til lagerhallen, hvor luften er tung af duften fra de udbredte rosenblade, sidder en medarbejder fra destilleriet ved en stor vægt. Han vejer alle sækkene med roser og noterer vægten i en protokol. Derefter giver han bonden en seddel, som bonden straks kan omsætte til direkte betaling. "Vi betaler en god pris, og det skal bønderne også være klar over", siger lederen af Zahra Rosewater. Ali Mostafavi. Ved årets slutning udbetaler Zahra desuden også en bonus til de bønder, der arbejder på kontrakt for virksomheden - forudsat, at omsætningen tillader det.  "Naturligvis skal vi også investere i virksomheden", siger Mostafavi, og han forklarer videre, at der er brug for et nyt påfyldningsanlæg til de godt og vel 20 forskellige plantedestillater, der rækker lige fra pebermyntevand over pilevand til ”40-urtersvand", som Zahra producerer sideløbende med fremstillingen af essentielle olier, kryddersalt og frugtte. På grund af det store produktsortiment kan Zahra fortsætte med at udnytte destilleriet, efter den korte rosensæson er slut.

Rosenolie og rosenvand

På opsamlingsstedet, hvor roserne bliver afleveret, går tingene slag i slag. I baggrunden ses ansatte, der modtager sækkene og tømmer deres indhold af roser på hallens rene gulve. Hvis temperaturen på blomsterne bliver for høj, er der alt for meget af den kostbare, essentielle olie, der går tabt. Derfor starter høsten tidligt om morgenen, og alle i Lalehzar-dalen, der har alderen og kræfterne til det, giver en hånd med. Destilleriarbejderne sørger for at holde roserne kolde ved hele tiden at vende dem. Så snart et destilleriapparat er klart i hallen ved siden af, bliver blomsterne pakket ind i blå presenninger og hejst op til det øverste kar på anlægget. Der er plads til 500 kg roser i hvert af karrene, der også fyldes med 500 liter vand. Herefter bliver blandingen af vand og rosenblomster sat til at koge i tre timer. Hvert år forarbejder Zahra mere end 900 ton rosenblomster, og det giver en fremstilling på 900 ton rosenvand og ca. 150 liter essentiel rosenolie - produkter, som Zahras analyselaboratorium løbende kontrollerer kvaliteten på. "Vi har sat os for at øge produktionen, så vi kommer op på 1.100 ton rosenblomster om året,” fortæller Ali Mostafavi, der er fuld af optimisme. Det langsigtede samarbejde med WALA sikrer Zahra en fast aftager af en tredjedel af virksomhedens samlede produktion af rosenolie og tørrede rosenblade. Den planlagte vækst i produktionen kræver nye marker i Shiraz og Dharab. Mostavi er glad for den gode forretningsrelation med WALA, og i 2008 var han på besøg i den tyske virksomhed for blandt andet at tale om en fælles kvalitetsstandard.

Oplysning og uddannelse

Zahra Rosewater, der er økologisk certificeret af British Soil Association, får sine leverancer fra 1.500 selvstændige bønder. Som del af samarbejdet med Zahra forpligter bønderne sig pr. kontrakt til ikke at bruge kunstgødning. "Det er lidt af en udfordring at få bønderne til at lade være med at behandle roserne med kemisk fremstillede hjælpemidler", fortæller Mostafavi, og han fortsætter: "Grunden er, at den iranske regering giver tilskud til kunstgødning, som derfor er det eneste, bønderne kender til, når de starter hos os." Oplysning og uddannelse er derfor en vigtig basis for samarbejdet - begge dele kan bønderne for eksempel få af landmanden Hans Supenkämper, som driver et biodynamisk landbrug for WALA. Rådgivning alene er dog ikke nok, og Zahra tilbyder derfor også bønderne rosenstiklinger og naturgødning. Skulle det ske, at en af bønderne overtræder forbuddet mod at bruge kunstgødning, bliver han udelukket fra at levere til Zahra i de næste fire år. "Men vi lader alligevel ikke bonden helt i stikken", fortæller Homayoun Sanati, der har en vision om at omlægge hele produktionen i Lalehzar-dalen fra konventionel til økologisk drift - fra mælk over roser til frugt og grøntsager.

Alle, der indgår i et samarbejde med Zahra, er en del af familien: Det sammenhold ønsker man at formidle til egnens bønder, og et af midlerne er den avis, som udkommer med jævne mellemrum, og som Mahdi Maazolahi er ansvarlig for. Avisen bringer nyheder om roser og portrætter af nogle af bønderne og annoncerer fester og nyheder i landsbyerne. Desuden indeholder avisen et lille tillæg specielt til kvinder og børn. Den familiære form for samarbejde betyder også, at trængte familier har mulighed for at få forskud på deres udbetalinger, at de, der er for gamle til at arbejde, får udbetalt en slags pension, og at der ydes juridisk bistand i tilfælde af stridigheder. Det er Zahra, der har stået for opbygningen af landsbyernes vandforsyning, ligesom virksomheden også giver støtte til skolerne. Derudover har Zahra også indrettet et sundhedscenter i området, hvor beboerne kan få dækket deres grundlæggende behov for medicinsk pleje og tilsyn. Skulle det blive nødvendigt med en konsultation hos en speciallæge i Kerman, sørger Zahra også for at organisere transporten dertil.  Kommende brudepar har mulighed for at få et lån til en meget lav rente - i modsætning til de iranske bankers rentesats på 14 % - og Zahre giver særligt begavede børn mulighed for at komme i skole i Kerman. Målet er, at de senere vender tilbage med en god uddannelse for at arbejde i landsbyerne, og indtil videre er det mål opfyldt: Lalehzhar har det laveste antal arbejdsløse i hele regionen. I modsætning til resten af Iran, hvor de mange mellemhandlere gør det svært at overleve som landmand, finder der stort set ikke nogen udvandring sted her fra regionen. Selv det iranske landbrugsministerium ser med velvilje på Zahra, der derfor blev tilbudt lån til den videre udvikling. Zahra er fuldt ud i stand til at finansiere sig selv - ja faktisk har virksomheden overskud nok til at give en del af sine indtægter til Sanati-stiftelsens børnehjem.

"På vores forsøgsmarker dyrker vi hvede både med og uden kunstgødning. Bagefter sammenligner vi indtægterne og omkostningerne", fortæller Ali Mostafavi. Vi giver resultaterne videre til bønderne, som så efterfølgende selv kan beslutte, om økologisk landbrug er rentabelt for dem. Bag fremgangsmåden ligger den tanke, at bønderne skal opnå en egen bevidsthed omkring økologisk landbrug, og at de - hvis de beslutter sig til at dyrke økologisk - gør det ud fra en personlig overbevisning. Når man ser bort fra nogle spæde tiltag i Teheran, findes der ikke et marked for økologiske produkter i Iran. Endnu. For Zahra Rosewater arbejder videre i fuld overbevisning om, at virksomhedens blide revolution nok skal slå igennem.

Begyndelsen

Den indre gård på det okkerfarvede murstenshus, som bedstefar Sanati i sin tid opførte i Kerman, genlyder af duernes kurren. I dag fungerer huset både som hovedsæde for Zahra Rosewater Company og som privatbolig for Homayoun Sanati. Murene skærmer af for larmen fra Kerman, der i dag er vokset til en by i millionstørrelsen, og huset minder i høj grad om, hvordan Zahra startede.

Efter deres beslutning om at dyrke roser i Lalehzar købte Homayoun Sanati og hans kone stiklinger til damascenerroser fra Irans traditionelle rosenregion, Kashan, der ligger i provinsen Isfahan. De første forsøg var overvældende. Efter halvandet år leverede de busklignende rosenplanter blomster med et olieindhold, der var ca. 50 % højere end indholdet i de roser, der voksede i Kashan. Herefter anlagde Sanati-ægteparret en rosenmark på 20 hektarer – selv om bønderne i regionen havde en meget lukket holdning til den nye blomsterkultur.  Men så kom revolutionen i Iran. Ved Khomeinis magtovertagelse blev Homayoun Sanati arresteret og anklaget for at være CIA-agent, fordi han på det tidspunkt arbejdede for det amerikanske Franklin-forlag. Hans job bestod ene og alene i at oversætte engelsksprogede fagbøger og romaner til farsi  og efterfølgende udgive dem. Men den kendsgerning alene, at han havde udgivet 1.500 bøger, blev anset for at være en forbrydelse mod islam, fordi man mente, at han havde forsøgt at undergrave den islamiske kultur ved at udbrede amerikanske tanker. Efter otte måneders isolationsfængsling i en fugtig celle uden lys tilbragte han yderligere fem år i fængsel. Homayoun Sanati blev først løsladt i 1983, og i den mellemliggende periode var hans kone alene om at pleje roserne, som hun med tiden kom til at betragte som sine egne små børn. Hun blev derfor forfærdet, da hun så, at bønderne i Lalehzar ikke længere vandede de små stiklinger hver 14. dag, men kun en enkelt ekstra gang i løbet af hele sommerperioden. Det, der herefter skete, var lidt af et mirakel: På trods af den manglende vanding, voksede roserne alligevel op til flotte, frodige planter. Det gav bønderne en tro på roserne, for de havde jo med deres egne øjne set, at roserne selv med en ganske lille arbejdsindsat og et minimalt vandforbrug gav et meget større udbytte end hvede og kartofler, ja selv end den opium, som de i lang tid havde dyrket illegalt for at supplere deres lave indkomster. "Der kom altså noget positivt ud af min tid i fængslet", siger Homayoun Sanati med et ungdommeligt drenget og ubekymret smil. Med bedstefaderens motto "Frygt ikke frygten" i baghovedet klarede Homayoun Sanati sig igennem fængselstiden, bl.a. ved at digte i hundredvis af vers om roser, mens han sad i isolation. Versene memorerede han, og først efter løsladelsen blev de nedfældet på papir. "Vores problemer er den største skat, vi ejer", tilføjer han.

Læs mere:

www.zahrarosewaterco.com

Landet med det ubestikkelige folk

Burkina Faso. Hvor ligger Burkina Faso egentlig? Hvis du kaster blikket på et landkort over Vestafrika, finder du det hurtigt ved siden af lande med så eksotisk klingende navne som Elfenbenskysten og Ghana.  Burkina Faso gennemskæres af de tre hovedfloder Røde Volta, Sorte Volta og Vide Volta og hed derfor også tidligere "Øvre Volta". Landets nutidige navn betyder "landet med det ubestikkelige folk". Burkina Faso ligger på et plateau i højlandet og er præget af fugtig savanne, buskland og halvørken. I de senere år har det i forvejen fattige land, der hovedsageligt lever af kvæghold og landbrug, haft store problemer på grund af tørkeperioderne. Sheatræet, der netop er tilpasset tørken, er en af de planter, som sikrer, at folk kan overleve her på kanten af Sahelregionen.

Savannens hellige træ: sheatræet

Egentlig bliver sheatræet ikke anset for at være særligt stort på dets hjemegn. Det knortede træ skyder ca. 10 - 15 meter i vejret og er del af den naturlige vegetation på det ca. 300 kilometer brede areal med bevoksning, der strækker sig fra Mali over Burkina Faso mod Ghana, Togo og Benin. Området er i øvrigt det eneste sted i verden, hvor træet trives.

Træerne med den mælkelignende saft og de læderagtige blade blomstrer først efter 20 år, og det er først efter 30 år, at de når deres fulde kapacitet af frugter. Den varer til gengæld så også ved de næste 100 år. De modne, grønne frugter er blommeformede og har en diameter på op til 4 cm, og også den bløde grønne skal uden om frugterne er en populær spise. Frugtkernen (nødden) indeholder 50 % fedt og er derfor en traditionel og meget eftertragtet kilde både til spisefedt og til fedt til huden. På grund af sheatræets særlige betydning betragter befolkningen det for at være helligt, og det er forbudt at fælde det.

Kvindernes guld: sheasmør

Sheasmørret er kvindernes arbejdsområde. Når det er tid til at udvinde sheasmør (også kaldet karité), mødes kvinderne på en central plads i landsbyen, der er særligt indrettet til formålet. Kvinderne skræller nødderne, der har ligget til tørre efter høsten, og varmer dem op i en lerovn, inden de bliver malet i mortere. Nøddemassen bliver herefter fortyndet med vand og pisket i ca. 45 minutter. På samme måde, som når man skimmer smør fra komælk, skiller smørret i den fortyndede nøddemasse og kan hældes fra. Resultatet er uraffineret sheasmør med et hvidgult udseende og en krydret duft. Indtil sheasmørret bliver sendt ud til de mange glade brugere over hele verden, bliver det opbevaret i et lagerhus, der kun bruges til det ene formål.

Sheasmør til Dr. Hauschka

De første kontakter mellem WALA Heilmittel GmbH og Burkina Faso går tilbage til 2001. Den selvstændige projektrådgiver, Hermann Schopferer, kontaktede WALA for at diskutere muligheden for et samarbejde. Den enkle idé bestod i at anvende traditionelt fremstillet højkvalitets sheasmør til WALAs fremstilling af hudplejeprodukter af høj kvalitet. Ideen vakte begejstring i WALA, og man besluttede at indgå et samarbejde med Hermann Schopferer, der på det tidspunkt allerede havde erfaring fra forskellige selvhjælpsprojekter i Afrika og Burkina Faso. Hermann Schopferer kendte derfor både folket og landet. Til sheasmør-projektet valgte han et område i den mere regnfulde, milde del af det sydvestlige Burkina Faso med en god bestand af sheatræer ca. 400 kilometer fra hovedstaden Ouagadougou.

Grønne buske og gult ler

Har du fået for meget af byens stress og jag, vil du ånde lettet op og slappe af i en af de landsbyer, der deltager i projektet i Burkina Faso. Her er absolut ro. Der er ingen elektricitet, ingen telefoner og ingen trafik til at forstyrre freden. Livet her er simpelt. Man lever af det afkast, jorden giver, og der står ofte hirse på menuen, mens der kun sjældent kommer kød på tallerkenen. For at tjene penge går både mænd og kvinder de 15 kilometer til fods til markedet, og her sælger de enten hjemmelavede retter eller en lille del af høsten.

Forædling af sheanødderne

At høste sheanødder er en fast tradition i landsbyerne i Burkina Faso. De udenlandske raffinaderier har længe købt de kostbare nødder billigt i landsbyerne. I forbindelse med WALAs sheasmørprojekt tjener landsbyerne meget mere på deres nødder, fordi de selv fremstiller sheasmørret, som de efterfølgende sælger til en pris, der er syv gange højere end prisen på nødderne.

Gør alting godt og bedre

I dag fremstiller ca. 350 kvinder fra to landsbyer sheasmør til WALA. Som det er typisk i Afrika, har de organiseret sig i et produktionsfællesskab, som kun består af kvinder. Det har altid været kvindernes domæne at udvinde sheasmør. Kvinderne valgte at kalde projektet „IKEUFA“ (Faire bien et meilleur de Diarabakoko), som frit kan oversættes til: Gør tingene godt og bedre i Diarabakoko.
Kvinderne i landsbyerne vælger selv, hvem der skal have ansvaret for de forskellige poster i produktionsfællesskabet - lige fra præsidenten over kassereren til sekretæren. Kvinderne har deres egne marker og tjener deres egne penge, som de også selv bestemmer over. Derfor lægger de en god portion selvbevidsthed og grundighed for dagen, når de diskuterer projektet med Schopferer.
Overskuddet fra salget af sheasmør har store sociale fordele. Det giver kvinderne mulighed for at betale børnenes skolepenge og at sende dem alle i skole i stedet for blot et enkelt barn. Samtidig sikrer overskuddet også, at det grundlæggende behov for mad og medicin er dækket.

Sheasmør fra Burkina Faso 

• I den indledende fase i 2001 støttede WALA sheasmørprojektet ved at betale for den selvstændige konsulent Hermann Schopferer, der er i Burkina Faso flere gange om året. Her sørger han for, at kvalitetsstandarden bliver overholdt og forbereder samtidig de årlige økologiske certificeringer.
• I 2002 blev der for første gang samlet sheanødder og fremstillet sheasmør for WALA. Kvinder modtog forudbetaling fra WALA, og priserne lå over gennemsnittet på markedet. På den måde havde de mulighed for at finansiere de nødvendige redskaber og materialer bl.a. til forsendelse af smørret. I efteråret 2002 nåede den første leverance af sheasmør Tyskland.
• I 2003 modtog projektet sin første økologiske certificering. Fremstillingen af sheasmør dækkede WALAs behov.
• Forarbejdningen af de nødder, der blev høstet i 2004, begyndte i august måned. Samtidig blev den årlige økologiske certificering gennemført.
• WALA indgik en aftale med kvinderne om at købe en fast mængde af høsten og yde hjælp til investeringer.